Vi er stolte af at kunne præsentere eventet:
Smukke Danmark – aMAZing Fyn 2026
En dag fyldt med eventyr, geocachere og dansk hygge!
Smukke Danmark – aMAZing Fyn 2026 foregår i Langeskov – en mindre by på Fyn lige midt i Danmark! Selve eventet kommer til at foregå om lørdagen, men i ugen op til vil der være rige muligheder for at finde sjove og udfordrende geocaches, deltage i sociale, hyggelige og spændende events og få logget en fin geo-art i Adventure Lab-caches.
Så sæt tid af til at besøge os i Kr. Himmelfartsferien 2026!
Tryk her og kom direkte til eventets side på Geocaching.com
På dagen har vi brug for mange hjælpere i vagter på 2-3 timer og tænker du, at det kunne være noget for dig, så send os en mail på smukkedanmark@mega-event.dk og så vender vi tilbage med yderligere oplysninger om opgaverne.
Praktiske informationer:
Dato: lørdag den 16. maj 2026
Tidsrum: 11.00 – 17.00
Sted: Kræmmermarkedspladsen i Langeskov, Grønvangen, Langeskov
Parkering: der etableres p-plads lige uden for eventet
Offentlig transport: toget standser på Langeskov Station ganske tæt på.
Entre: forsalg: 30 kr./person – på dagen: 50 kr./person. Børn under 18 år er gratis.
Webbutik: det bliver muligt at købe entrebilletter, coins mm i webbutikken.
Program for dagen: vil kunne følges her og på hjemmesiden, så snart alle aftaler er helt på plads.
Side-events
Der vil blive afholdt en række side-events i dagene før og efter selve dette event. Hold dig opdateret her!
Speciel information fra Vaccinationsbussen:
Når du i forbindelse med geocaching opholder dig i skovområder, krat og områder med højt græs, kan du med fordel overveje at blive vaccineret mod TBE.
Kom forbi Danske Lægers Vaccinations Service som er til stede d. 16. maj fra kl. 9:00 – 12:00 med deres vaccinationsbus. Her kan du høre mere om TBE vaccination, opstarte dit vaccinationsprogram eller få en opfølgende TBE-vaccine.
Booking link
Priser:
TBE – Voksen : 500 kr. – Stivkrampe: 300 kr.
Man betaler ikke konsultationsgebyr ved vores vaccinationsbus og man sparer derfor 175kr. samt får en reduceret pris på vaccinerne. Listepriser i klinikker er 519 kr. for en TBE vaccine og 349 kr. for en stivkrampevaccine.
Hvad er TBE?
TBE (Tick-Borne Encephalitis) er en alvorlig hjernebetændelse der skyldes en virus der overføres via skovflåter. Sygdommen forekommer i skov- og græsklædte områder i flere lande i Europa herunder Danmark.
De fleste tilfælde med TBE-virus ses i perioden april til november hvor skovflåterne er aktive.
Der findes ingen behandling mod TBE, men sygdommen kan forebygges ved vaccination.
Hvem er i risiko?
TBE-vaccination bør overvejes af personer, der færdes i områder, hvor sygdommen forekommer – særligt hvis man er aktiv i naturen. Se risikoområder her: TBE-vaccination – Medarbejdervaccination
Samarbejdspartnere


